Smartlog v3 » Verden set
Opret egen blog | Næste blog »

Verden set

med mine øjne

Jeg siger op!

9. Sep 2010 16:38, kirstens

-Måske.

Jeg skal bare lige være helt afklaret med, at det er det totale kontroltab. 1-432 måneders arbejdsløshed, stilstand og depression eller kreativitet og ny energi og helt sikkert i første omgang en større økonomisk deroute.

Scenarie 1:

Er 45 år. Børnene er flyttet hjemmefra. Jeg har brugt de sidste 15 år på at servicere dem, når de er hjemme, og flade ud i sengen, så snart de er uden for døren. Af den årsag er det sjældent, jeg får rigtigt tøj på. Og nu er det faktisk også ved at være umuligt. Med en overvægt på 40 kg jeg-snupper-lige-lidt chokolade-med-ind-i-seng. Min hud er grågullig, for jeg glemmer at hive gardinet op i soveværelset om dagen. Jeg glemmer faktisk også at åbne vinduet.

Dengang jeg var 30 kom jeg til at sige mit job op, blot fordi jeg havde den forkælede indstilling, at jeg ikke var landet på rette hylde. Selvom jeg faktisk var skidego til det, jeg lavede. Og opnåede hidtil usete resultater. Og gik for at være den mest engagerede, den der ville være med på det nye, og som altid havde en løsning og en mening om alt. Men jeg tillod mig, at sige, at det ikke var godt nok. At jeg var til mere. At jeg ikke fik udnyttet mit potentiale. At det var for nemt. Jeg sagde op, da jeg havde haft dårlig humør i alt for lang tid. Sikkert på grund af dårlige gener på dét område. Og så fordi, jeg de sidste 3 uger havde lidt af svimmelhed, hjertebanken, maveproblemer og mere og mere irritabilitet. Og jeg faktisk ikke kunne lide mig selv.

Havde jeg boet i et andet af langt størstedelen af andre lande, havde jeg højst sandsynligt haft andet at tænke på, om jeg var landet på rette hylde. Såsom om vi skulle dø af malaria eller aids. Om jeg skulle spise ris eller bark til frokost, om jeg skulle vælge mediin eller skolegang til mine børn og eller måske bare, om jeg kunne arbejde et par eksra timer for at havde råd til alt det vores velfærdsamfund smider efter mig.

Men nu ligger jeg altså her 45 år under min dyne, som har været min bedste ven de sidste mange år. Det er ikke fordi, jeg synes, jeg har fundet den rette hylde. Jeg skulle aldrig have sagt op. Men så var det for sent.

 Scenarie 2:

Jeg er 35 år. For 5 år siden sagde jeg mit job op. Det var lige mig. Men det følte jeg ikke, og den følelse måtte jeg jo tage alvorlig. Jeg brugte først tid på at gå ned. Jeg havde mistet kontrollen og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg skrev en hel masse. Både faglitteratur om alt det, jeg gerne ville have haft tid til, imens jeg stadig havde arbejde, men som aldrig blev til noget den gang. Jeg skrev også om mine følelser. Og kontroltabet og nedturen. Og om opturen der fulgte efter, da jeg opdagede, at verden ikke gik i stykker. At jeg faktisk kom op af sengen og tænkte gode tanker. Jeg blev gradvist mere og mere klar i hovedet. Det første år tjente jeg stort set ingen penge. Det var ikke lige mig at leve så spartansk. Men jeg blev alligevel tilfreds med mig selv og mit nu ukontrolerede liv. Og så begyndte jeg endda igen at tjene penge. Og fandt ud af, at hylder bare kan skiftes, omfarves og ændres lidt på engang imellem. Og at jeg på den måde kan holde lysten til at lægge mig under dynen væk. At jeg sagde op for 5 år siden, var det helt rigtige skub for mig.

 

Scenarie 3:

Samme hylde. Samme rille. Samme tilbagevendede utilfredshed. Samme arbejde. Fik aldrig sagt op, men jeg siger snart op - måske.

Husk at leve...

14. Aug 2010 14:15, kirstens

 - mens du gør det.

Det var den gang, det var vinter, koldt og gråt. Jeg gik og glædede mig til forår og sommer. Og jeg tænkte, at alt ville blive meget sjovere, når det blev varmt, solrigt, grønt og frodigt.

Og pludselig var det blevet august - sådan midt i. Og i de sidste 14 dage havde jeg haft lange bukser på hver dag (og ok.. det var også fordi, jeg havde en aftale med en vokse-dame). Og det var allerede som om, at den Rigtige Sommer var past time for længe siden. Og så blev jeg sådan lidt melankolsk og vemodig og tænkte, om jeg nu havde fået nok ud af den sommer, som jeg havde sat håbet ind på.

Og jeg bestemt mig for, at det jo stadig var i nærheden af 18-20 grader. Godt nok ret gråt ind imellem. Men solen kom også frem med jævne mellemrum. Og der blev stadig drukket min egen verdensbedste iskaffe. Og faktisk var jeg også mere tilpas med de 20 grader end de 28.

Ja, det hele var faktisk ved at indfinde sig som en glæde over, hvor smuk sensommer kan være. Og en glæde over, at Septembers Himmel også går hen og bliver så blå, imens æbler lyser rødt på træernes grene.

Og bang... så tog jeg en tur i Kvickly. Og der hængte de. De der forrædere.

Flyverdragterne

Og så sparkede jeg mig selv over benet og sagde: Nu tager du dig sammen og glæder dig over nu'et. Hørte du! Glæd dig for fanden lige nu; over at være her; som livet er; lige nu.

Holy Mother Fucker

3. Aug 2010 15:17, kirstens

Cat'jiiiing... 510 kr. og Mivsen er uddødelig over for kattesyge og chlarmydia. Til den pris håber jeg dælme ikke, den bliver kørt over foreløbigt.

 

Berlin

30. Jul 2010 23:34, kirstens

I et forsøg på at lokke nogle læsere ud af busken... Hvad skal jeg se i Berlin i efterårsferien? Og næsten fremt for alt: Hvor skal jeg spise? Fif, ideer og hemmeligheder er yderst velkomne.

Set og sket

30. Jul 2010 14:04, kirstens

Feriens sidste dag... Vemodigt, som at skulle sige farvel til en meget kær ven, som der er alt for længe til, at jeg skal se igen. 

Sverige i uge 27 var med perfekt vejr. Sommer-Sverige er et sted vi vender tilbage til med jævne mellemrum. Vi havde lejet denne hytte med egen lille vig.

 

Huset var lejet privat og det bar bestemt også præg af, at det mest blev brugt af ejerne. Der var et veludstyret værksted, hvor der var masser af redningsveste, fiskegrej og legetøj. Der var 10 cm store aborrer, der svømmede rundt imellem os, og som lod sig fange med net, og en enkelt også med krog. Nogen stor spise er sådanne fisk ikke, men derfor skulle de jo alligevel ned.

 

 

Vi besøgte selvfølgelig Astrid Lindgrens verden, efter at have terpet bøgerne hjemme fra. Er man til rutsjebaner og radiobiler, går man forkert. Men kan man selv begejstres og fortælle historier, så kan det godt hitte også for en 9 årig. Fine billeder har vi derfra, men i anonymitetens navn er her et fra elgparken, som også var køreturen værd, omend det er temmelig turistet og ikke nær så sejt, som at se dyrene ude i virkeligheden.

Noget af det sjoveste, vi oplevede, var en glemt og forladt seværdighed, hvor vi klatrede på klipper. Måske skulle vi have haft klatreudstyr på.... men det gav blod på tanden. På et tidspunkt skal vi rigtig ud på klatretur. - Ingen billeder, men til gengæld er der her et fra Hässelö ud fra Västervik.

På Emils Katholt (Kør ikke efter det...) så vi sådan et par fætre... eller skal vi sige fætter og kusine. Om den ene så skulle være fyldt med tusindvis af æg, så sandsynliggør størrelsen ikke, at det er en almindelig hveps. Kender du navnet?

Da vi kom hjem fra Sverige meldte Mivsen sin ankomst. Vældig sød kat, og god til at klatre. Også i gardiner.

Ferietid

12. Jul 2010 10:49, kirstens

Jeg er snart færdig med at pakke ud og putte tøj i mine ikke mindre end 6 farve- og temperatursorterede vasketøjskurve, efter hjemkomst i nat. Ferien var rigtig dejlig, varm og afslappende.

Lige nu i dette øjeblik ser jeg, at rosen på min køkkenmur er sprunget ud. Og der er stadig 3 ugers ferie. Jeg er helt tosset med ferie! Men mere om den senere. Lige nu gider jeg ikke det her ellers meget opmærksomhedskrævende computerdyr!?! Ha! Hvem sagde, jeg var afhængig! Jeg har klaret mig en uge uden mobil, computer og net. Og har ikke engang abstinenser.

Børnene, derimod, de sidder nede i bilen med deres Nitendo, hvor den har boet på ferien..

Alle gode gaver

14. Jun 2010 22:25, kirstens

Jeg har åbentbart den bedste kollega, man kan opdrive. Hun er dælme god til at købe gaver. Og så er hun tilmed rigtig sød samtidig. Nu skal I ikke blive misundelige. Jeg ved det er svært. 3 timer i himlen. Aaah...

Jeg vil påføre mig min nye grønne læderjakke og min nye total fede og meget farverige Desigual taske,  og så skal jeg køre en tur til Frederiksgade i Århus. Der vil jeg lægge ud med mudderindpakning og hovedbundmassage. Derefter 30 minutters kropsmassage og til sidst Ole Henriksens 8 trins ansigtsbehandling. Jeg glæder mig ubeskriveligt!

Og ud over tasken sørgede hun også for nogle rigtig fede bukser i en størrelse, jeg troede var for lille, men som var helt perfekt! Det kan vi li'.

Og hele 3 Rosendahl karafler fik jeg. Og gavekort til løbesko, volley-t-shirt, brunch-gavekort, vin, parfume, morter, æbleskræller (total funky - har fået ærespladsen i køkkenet), sykasse (sådan en trækasse, der kan trækkes ud og lukkes op, så der åbnes til et væld af små rum, der kommer til at blive fyldt med knapper, tråd, dimser og dutter. Også selvom jeg aldrig kommer til at bruge det. Men det minder mig om, at verden er god.) Og som det sidste fodbadesalt til trætte fødder. Det er lige mig.

PS: Festen var også rigtig hyggelig!

PPS: Jeg er i virkeligheden meget minimalistisk og fokuserende på menneskelige værdier frem for forbrug og døde ting.

PPPS: Jeg ved godt, du ikke tror på PPS. Men helt ærlig. Når man går ude i den sorte muld under brændende sol og dyrker sine biodynamiske planter, så får man jo brug for 3 timers intensiv pleje af sin hud. Og en smart taske.  

En pose med blandede bekymringer

10. Jun 2010 21:07, kirstens

Om 2 dage skal jeg holde fest. Du ved sådan en slags, jeg ikke holder så forfærdelig mange af i løbet af mit liv. Sådan en hvor jeg har købt stort partytelt, rødvin i store mængder, diverse sprut og remedier til baren, oksemørbrad til grill'en og en plan om 5-7 forskellige salater. Foruden jeg også har købt fakler til haven, asti, mojito som velkomstdrink, italiensk is, 36 rødvinsglas og snacks og og og. Alt i alt den næstdyreste fest i mit liv, efter mit bryllup. Og så endda uden børn.

Men nu melder bekymringerne sig så. I stedet for at glæde mig og nyde det hele, popper der tanker frem som: Er bøfferne nu møre nok? Er der nok mad og drikke? Og når jeg i det hele taget af få maden færdig til tiden? Dem der ikke kender så mange, kommer de til at kede sig? Er der nogle, der vil danse, eller bliver det en tam omgang? Og frem for alt: Dør vi af kulde, flyver teltet væk, eller drukner vi?

Planen om gang i grill'en hele natten, ristede skumfiduser og pølser ud på den lyse sommernat er allerede droppet. Lorte vejr.

38 timers arbejdsuge?

28. May 2010 15:49, kirstens

- Ja tak!

Sidder her fredag eftermiddag og har lyst til weekend. Sådan rigtigt, hvor hele familien er hjemme, og pulsen sænker sig. Men manden har bebudet, at han er hjemme ved 18 tiden. Han måtte for min skyld gerne komme ned på en 38 timers arbejdsuge. Tak for, at han kun har 5 minutters transporttid i hver retning.

Det har været en vældig hæftig uge på arbejdet. Både sådan rent arbejdsmæssigt. Men bestemt også i diskussionerne. Vi er åbenbart temmeligt uenige, når det gælder vores syn på børnepenge, velfærd, skat og samfund. Det er nemt at være for nedlæggelse af støtteforanstaltninger og dagpengeperiode og indføre mere brugerbetaling, når der holder 2 fede biler i carporten, ungerne er velfungerende og raske, hyren, der kommer ind hver måned, er pæn høj, og risikoen for fyring lav. Samtidigt er vi på mit arbejde heller ikke overvægtige eller rygere, så det ville da være fint, hvis vi selv skulle betale for sygebehandling...

Det der program, Danmark ifølge Bubber, eller hvad det hedder. Jeg har ikke set det. Men det handler vel om på egen krop at opleve det ukendte. Ida Auken siger, at vi jo også sagtens kan undvære bilen. Hun kunne komme til foredrag i Himmerland fra Kbh på bare 4 timer. Hun skulle måske lige prøve af bo i en flække i Vestjylland i et par uger og se, om hun stadig kunne undvære en bil.

For mig ville det være helt fint med et program, hvor vi alle sammen fik lov at prøve af være enlig mor (manden kunne være død, det er jo ikke - som regel - selvforskyldt), have en lønindtægt på 200.000, være stavnsbundet i et hus i out low Grønhøj, efter at konen rendte med en anden. Senere skulle vi blive fyret, få et multihandicappet barn og til sidst selv blive kronisk syg efter et fald på et ujævnt fortov, hvor vi efterfølgende blev kørt ned. Vi kunne lige prøve et år af hver slags, uden TV. Berømmelse er jo tilsyneladende lykkegivende, så den vinkel skal vi ikke have med her.

Så kan vi derefter snakke om, hvilket samfund vi ønsker, og hvordan det skal finansieres. -For det skal det jo.

Nåmen tilbage til weekenden. Den bliver god og hyggelig. Vi skal være selskabelige både lørdag og søndag. Note: Vil ikke tale politik.

God weekend!

Handlingslammelse

27. May 2010 20:51, kirstens

Lige nu sejler huset. Køkkenbordet er bestemt ikke ryddet op efter aftensmaden, og der er noget med en kubikmeter vasketøj, der skal ordnes. Plus den der almindelige rengøring, der altid trænger.

For 3/4 time siden løb manden en tur. Nu kan jeg høre, han er på vej op ad havetrappen. Han løb med ordene: "Går du lige lidt i gang, så skal jeg nok komme hjem og rydde op i haven." (Efter projekt ny-beklædning-på-havestue)

Taget på fersk gerning.

Har ikke bevæget mig mere end 40 cm væk fra skærmen. Og hvad har jeg lavet? -Intet af betydning, men jeg har tjekket vejret for i morgen. Min mail 2 gange (der var intet nyt). Facebook. dr. Og et par blogs. Til gengæld har jeg fået lidt mere dårlig samvittighed. Spilder ming tid. Og er blevet sur på mig selv, fordi jeg ikke kan komme i gang. Heller ikke i aften.

Hvad er forskellen på handlingslammelse og dovenskab?

Jeg betaler med glæde kirkeskat i bytte for alle helligdagsfridagene

24. May 2010 21:29, kirstens

Det har været indianerleg, vandkamp, solcreme, gulvlægning og malerarbejde. Det har været planteskole og plantning. 4 retters bålmenu med skumfiduser, tomatsuppe, pandekager og popcorn. Det har været gæster, rabarberkage, gæster, børn på legeplads og overnatning i et telt, der stod under tagrenden - det sted, den er utæt… Det har været Randers Regnskov og grovgo’e pizzaer. Det har været geocaching og flyverskjul ved togbanen, for ikke at skræmme lokoføreren. Det har været duftende syrener, gule rapsmarker og lysende kastanjer.

Det har været pinseferie. En rigtig skøn en af slagsen.

 

 

I dag kom foråret

19. May 2010 19:33, kirstens

At komme hjem kl. 15 og føle, at det er weekend, fordi manden er taget tidligt hjem og står og hamrer søm i nogle brædder.

Is - den gode af slagsen, hvor man står i kø langt ud på gaden, vælger to kugler og næsten ikke kan spise op. (1. Dagens Special med 70% chokolade og appelsenstykker 2. After Eight)

Bare tæer i sandaler, stumpebukser og korte ærmer.

Aftensmad på terrassen.

Duft af nyslået græs. (Go mortion. Det trængte.)

Børn der ikke er til at drive ind at vaske tæer og gå i seng.

I dag er det forår. Det er skønt! Mer. Af. Det.

 

 

 

 

 

God tid

15. May 2010 18:31, kirstens

Med børn på snart 7 og 9 er det ikke hver og hveranden dag, at vi har legetøj fremme. Til hverdag har de travlt med at gå i skole, i SFO og til fritidsaktiviteter og legeaftaler med kammerater. Til hverdag bliver wii'en, DS'eren, bøger og fodbold mest brugt. Nogle gange tænker jeg, at nu er tiden vist ved at være forsvundet. - Den tid, hvor de bliver opslugt af en leg, der kan strække sig over timer og dage. Men så pludselig kommer der en leg i gang, men den slags kræver tid.

I denne forlængede weekend har der været masser af tid. Fredag formiddag fandt mindstemand og jeg den enorme mængde af Duplo frem. Senere på eftermiddagen fandt storesøster ind i legen. Og da vi lidt efter kl. 17 blev nød til at stoppe dem for at køre til en grill-aftale, ville de egentligt helt lege videre. Kl. 7 i morges vågnede storesøster, som hun plejer i weekenden. Hun plejer at stå op og tænde for Morgenhår. I stedet satte hun sig på gulvet i stuen og vækkede duplomenneskerne. Mindstemand blev hurtigt vågen. Og siden har de så leget. Med en enkelt lille pause, da de ikke kunne blive enige om, hvorvidt Filippa turde at klatre på en hængebro. Hun havde godt nok pigsko på, så det ville nok gå...

Jeg havde planlagt, at vi over middag skulle en tur til Randers Regnskov. Så der ligesom skete lidt her i miniferien. Jeg kunne da godt få lov at tage afsted, men ungerne ville altså hellere blive hjemme og lege videre. Legen har nu været i gang i 17 timer. Det skal tid til at lege!

Imens  bruger jeg tiden til bare at sidde og være en flue på væggen. Det er med at suge til sig af det her legesprog, der flyder fra dem. Aftale på aftale, der bringer legen videre og videre. Inden for de sidste 5 minutter har de sagt ting som: "Skulle vi så ikke sige at..." "Nu skulle de her trække vognen, for den sorte er ikke ret god til at angribe, sagde vi." "Nå nej, det var fordi, de ikke gad at ha', at deres prinsesse døde" "Nå derfor". "Hende her er lige til frisør". Det er fantastisk som de får flettet frisørbesøg (de dukker storesøster styrer) sammen med ridderangreb.

Aftensmaden har været færdig et godt stykke tid nu. Men jeg nænner ikke at at afbryde dem. Kunne jeg i stedet trykke på tidspauseknappen og sætte tiden i stå, så de altid vil blive ved at være barnligt opslugt af legen, gjorde jeg det.

Så blev jeg også fri for at tænke over, hvordan de ca. 20 kvm. frit gulvplads netop bliver frit tilgængelige igen.

 

Årets Første Rabarberkage

14. May 2010 13:32, kirstens

Far, er det ikke en god idé, at jeg plukker rabarber, så vi kan lave en lille rabarberkage?

Mindstemand er ikke særlig vild med rabarberkage. Det var han i hvert fald ikke sidste år. Men han er vild med at være sød og dejlig. Og med stemningen omkring de rabarber. Alene det at få lov at plukke i haven, få skæve øjne af at smagsprøve de friske, sure stænger, røre dej og dufte er nok til at tænde lys i øjnene på ham (og på hans mor). Og når vi andre så nyder resultatet med velbehag, er han stolt, selvom "jeg skal bare have et lillebittebitte stykke".

Nu har jeg prøvet en anden opskrift end Min Rabarberkage. Måske er drengen med på en nydning. Den dufter i hvert fald himmelsk, nu hvor den står på bordet og køler af. Jeg er sikker på, at billedets lækkerhed slet ikke kan måle sig med den ægte vare.

Opskrift:

300 g. rabarber i små stykker

100 gram rørsukker 

Vanillekorn fra en stang

Blandes sammen

50 gram smør

50 gram yoghurt

100 gram sukker

1 æg

100 gram kokos

75 gram fuldkornsdurummel el. hvedemel el...

Røres sammen

Godt halvdelen af dejen bredes ud i et smurt tærtefad, rabarberblandingen i midten og resten af dejen som låg oven på. Bages i 35-40 minutter ved 175 grader.

Spises lun med vanilleis til

 

 

 

Jeg er klar

11. May 2010 22:47, kirstens

Bestille feriehytte: Tjek

Få Kats ankomst på plads: Tjek

Gøre liggestol klar (male): Tjek

Jeg er klar. Så må jeg godt bede om en sommerferie. Og helst med varmt og solrigt sommervejr.

... Okay så da, bare 4 fridage. I første omgang. Tak

Jeg'et her er
Jeg'et her er
just fyldt 30 (det er fint)... Mor til 2 (som regel søde, kloge og fantastiske)... Gift med overbærende og for det meste dejlig mand

JEG ELSKER...

Jeg elsker aktive ferier

2

Jeg elsker sol, sommer og blåt vand

1

Jeg elsker min lille ferie-fotograf

3

Jeg elsker min dejlige datter, fordi hun holder byferier ud

jeg elsker byferie

Glemte jeg at sige, at jeg elsker skiferier?

Unavngivet

Jeg læser med her

Kalender

« November 2017 »
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930 

Søg og du skal finde... hvis du er heldig


Relaterede